Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aktiviteter og traditioner i Marte Meo

Relations grupper og små børnefællesskaber

Børnene inddeles hver dag i små relations grupper på cirka 2-4 børn, hvor de oplever at være i små børnefællesskaber. Kendetegnende for børnene i Marte meo er, at de har behov for at være i mindre børnefællesskaber med tæt voksenkontakt.  I vores relations grupper har vi fokus på sociale relationer, motorisk udvikling, sanseintegration og leg.

Børnene inddeles i grupper efter deres individuelle behov og deres nærmeste udviklingszone.

Maddage

Vi har cirka hver 3. måned maddage. Det kan eksempelvis være smør-selv dage hvor vi spiser rugbrødsmadder eller bålmad. Til maddage laver vi også varm mad i køkkenet. Det er med til at give børnene mulighed for at få styrket deres motorik, når de lærer at skrælle og skære. Derudover udvikler det sanserne i forhold til lugt, smag og konsistens. Børnene lærer at vente på tur og det skaber et socialt fællesskab. 

Fastelavn

Vi holder fastelavn hvor børnene kan komme udklædte. Vi slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og laver sjove lege.

Påske

Vi klipper påskepynt. Vi får besøg af påskeharen der har gemt æg på legepladsen. Vi hygger med påskefrokost sammen med børnene.

Sommerfest

Sommerfesten er en hyggelig tradition for forældre og søskende. Hver familie medbringer selv mad til dette arrangement. Børnehaven stiller grill til rådighed hvor man kan grille sin mad.

Juletraditioner

December måned består af forskellige aktiviteter. Vi er til julegudstjeneste. Vi pynter op og laver hemmeligheder. Der bages pebernødder, som børnene får med hjem. Vi laver julefrokost sammen med børnene.  Vi afholder en juletræsfest hvor forældre og søskende er inviteret.