Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udviklingsstøttende kontakt skaber udvikling for dit barn

Marte meo – ved egen kraft

Vi arbejder ud fra Marte meo metoden og dens principper. Marte meo er kort fortalt en udviklingsstøttende, videobaseret samspilsmetode, der er ressource og løsningsorienteret. 

Marte meo principperne:

  • At følge initiativ
  • At følge ved at benævne initiativ
  • Positiv bekræfte
  • Turtagning
  • Positiv ledelse 

 Videofilm af børn

Filmoptagelser af børn i samspil med hinanden eller voksne er grundlaget for Marte meo metoden. I vil derfor opleve at jeres børn filmes til internt brug i børnehaven, hvor vi kigger på barnets udvikling.

Relations grupper

Relations grupper giver mulighed for inkluderende fællesskaber. Børnene er delt op i små grupper på 2-4 børn. Grupperne veksler mellem at være vokseninitierede og børneinitierende fællesskaber. Kendetegnende for vores arbejde er, at der altid er en voksen med i aktiviteten. Børnene har her mulighed for at udvikle sociale kompetencer.

Inspirerende læringsmiljø

Læringsmiljøer skabes af pædagogerne til at fremme barnets udvikling. Læringsmiljøer er pædagogens didaktiske overvejelser til at skabe rum til læring hele dagen, som fremmer barnets trivsel og udvikling. Læringsrum ændres ud fra hvad der er fokus på i den enkelte børnegruppe

Ugens gang

Mandag: Relations grupper / Sommerfugle tur dag

Tirsdag: Udedag

Onsdag: Stuerne er på skift i gymnastiksalen og skolegruppe

Torsdag: Relations grupper

Fredag: Relations grupper/Mariehønestuens tur dag

Ture ud af huset

Lokalområdet bliver flittigt brugt. Vi tager på ture til legepladser i nærområdet og bruger naturen omkring os. Vi deltager derudover i arrangementer der tilbydes, det kan f.eks. være teater og biograf. Vi benytter også det lokale bibliotek.