Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vi samarbejder om dit barns trivsel

Du kan forvente

En tæt daglig kontakt med pædagogerne på stuen omkring dit barns trivsel og udvikling. Er der brug for mere tid til drøftelse, afsætter vi tid til dette.  

Ærlighed og tryghed

Vi lægger vægt på at være åbne og ærlige i forhold til dit barns trivsel og udvikling i børnehaven, således du trygt kan aflevere dit barn hos os.

Vi handler på det vi ser

Hvis vi oplever at barnet har behov for ekstra opmærksomhed i en periode agerer vi på dette, det kan være små justeringer i dagligdagen. Hvis vi vurderer, at der er brug for støtte i form af talepædagog, børneterapeuter m.m. vil vi ansøge om dette i et tæt samarbejde med jer.

Vi ser jer som en familie

Der er stor forskel på familier. Derfor arbejder vi differentieret i samarbejdet med jer, og tager udgangspunkt i den enkelte familie.

Vi forventer

Erfaringen viser at hvis du er tryg- er dit barn tryg. Derfor vægter vi forældresamarbejdet meget højt. Åbenhed og ærlighed i samarbejdet med os om dit barn er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Vi forventer at du indgår i et åbent og tillidsbaseret samarbejde omkring dit barn. Vi ønsker at du bidrager til børnehavens fællesskab.

Taxabørn

Forældre der har børn der kører med taxa vil den daglige kommunikation være via Aula, eller telefonisk. Vi opfordrer kraftigt til at I minimum en gang om ugen henter jeres barn i børnehaven. Det betyder meget for børnene, at I som forældre kommer i børnehaven.